Teknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at forbedre næringsstofudnyttelsen i husdyrgødning og automatisk skabe en fuld dokumentation for anvendelsen af husdyrgødning på bedriften. Målet er at udvikle faciliteter til en fuld digital håndtering af data omkring anvendelse af husdyrgødning herunder håndtering af husdyrgødningsanalyser, udbragte mængder og effekter ved aktuelle klimadata.
I Projektet udvikles faciliteter til digital håndtering af husdyrgødningsanalyser. Der oprettes en åben husdyrgødningsdatabase, hvor laboratorierne kan indlæse resultater af analyser. Resultatet af analyser kan udlæses til landmanden og planteavlskonsulenter med fuldmagt og overføres til f.eks. elektroniske gødningsplanprogrammer. I den tidligere udviklede web-app (gylleeffekt.dlbr.dk) forbedres selve beregningsmodulet, således at den beregnede effekt rammer forsøgsresultater bedre. Desuden automatiseres indlæsningen af data. I projektet samarbejdes med GUDP projektet NutriRoute, der i 2020 forventes at få udarbejdet faciliteter til at udlæse data med position, tidspunkt, mængde af husdyrgødning og position fra påfyldning af vogn fra en terminal på traktoren, der opsamler data under udbringning.
Sammen med udviklingen i nærværende projekt kan det skabe en yderligere digital håndtering af husdyrgødningsdata. På to ejendomme vil det blive demonstreret, hvordan husdyrgødningsanalyser af alle husdyrgødningslagre kan anvendes til at justere den tidligere lagte gødningsplan – og hvordan data lettest håndteres. I disse år udvikler firmaer og universiteter udstyr til online-bestemmelse af næringsstofindhold i husdyrgødning under udbringning. I projektet vil nøjagtigheden af disse NIR- og NMR- scannere blive afprøvet, og der vil blive stillet husdyrgødningsanalyser til rådighed for udviklingen.
Effekter af projektet er, at den tildelte kvælstofmængde vil blive mere i overensstemelse med den planlagte. Det vil resultere i et større udbytte, en bedre kvælstofudnyttelse, mindre udvaskning og et forbedret driftsresultat. Det bedre driftsresultat er beregnet til 48.000 kr. på i gennemsnit 200 ha på de 3.000 husdyrbedrifter, der forventes at få gavn af de nye faciliteter.
Projektet har i samarbejde med Aarhus Universitet og Teknologisk Institut undersøgt analysepræcisionen ved analyser af gylle gennemført med NMR teknologi.
Der er god økonomi for landmanden i at få tilrettet gødningsplanen ud fra gylleanalyser af hver tank. Planteavlskontorerne bør tilbyde landmanden en service med en sådan tilretning af gødningsplan og evt. udtagning af analyser
Gylle kan udbringes til vårsæd før eller efter såning. Valget påvirker den udbringningsteknologi, der skal benyttes, men valget har også betydning for udnyttelsen af gyllens næringsstoffer.
Webinar med anvisninger af, hvordan udnyttelsen af husdyrgødning kan optimeres ved brug af nye teknologier og udviklede analyse-, model- og beslutningssystemer.
Nye og højere udnyttelseskrav til husdyrgødning kræver bedre udnyttelse af husdyrgødningens kvælstofindhold. Indlægget ved årets mark og gødningsseminarer giver anvisninger - bl.a. brugen af gylleeffektberegneren.
I 2020 er der gennemført kontrol med kvaliteten af gylleanalyser hos kommercielle laboratorier. Se ud fra resultaterne af ringanalyserne hvor gode laboratorierne er til at analysere gylleprøver.
GNSS lokeret on-the-go måling af næringsstoftildelingen ved gylletildeling kan blive et fremadrettet værktøj til omfordeling af gyllens næringsstoffer ved en efterfølgende handelsgødningsspredning.
Præsentation af resultater fra de seneste år mht. udbytteeffekter ved optieret udnyttelse af husdyrgødning. Herunder effekter af hvor, hvor meget og hvordan husdyrgødningen udbringes, samt effekter af tilsætning af syre og nitrifikationshæmmere.
Forsuring af gylle kan benyttes som et alternativ til nedfældningskravet i græs og på sort jord. Har man benyttet dette alternativ, skal det kunne dokumenteres. Du kan læse om dokumentationskravene i denne artikel.
Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning mv. Udbringningen er dog behæftet med mange regler. I det følgende gengives de vigtigste regler kort.
Nye forsøg har vist, at ammoniaktabet reduceres markant, hvis slangebommen sænkes, således at gyllen udbringes tættere på jordoverfladen. Det giver højere udnyttelse af gyllens kvælstofindhold og færre lugtgener.
Hvis du har behov for tidlig udbringning af din gylle, bør du prioritere afgrødr med tidlig og kraftig vækst og udbringning på arealer uden risiko for afstrømning. Husk reglerne.
Der er god økonomi i at udtage gylleanalyser fra hver af bedriftens gylletankem og at benytte disse til at justere gødningsplanen. Indholdet af ammoniumkvælstof og kalium kan bestemmes ved udtagning af røver i ikke omrørte tanke. Læs her hvordan.
Der er indført krav om fem procent yderligere udnyttelse af husdyrgødning. Det er muligt, men ikke uden en yderligere indsats og eventuelle meromkostninger.